Symposium: Professionel patientkommunikation

Sæt X ved d. 6. juni 2019, hvor nedenstående symposium finder sted på Nyborg Strand (se flyer her - link)

OBS: Der åbnes for tilmelding via Plan2Learn fra d. 15. januar 2019.


PROFESSIONEL PATIENTKOMMUNIKATION
- Hvad er det? Og hvad skal der til for at sikre høj kvalitet og implementering?

Dette nationale symposium prioriterer patientkommunikationen på et nationalt plan og vil med hjælp fra en række centrale aktører i sundhedsvæsenet belyse spørgsmål som:

- Hvordan kan vi sikre en kontinuerlig evidensbaseret udvikling af de relationelle og kommunikative kompetencer i sundhedsvæsenet?
- Hvad skal der til for, at kompetencerne bliver fastholdt og videreudviklet i relationen med patienter og pårørende?
- Hvilke udfordringer er der? Og hvordan kan vi arbejde med dem, således at viden om effektfuld patientkommunikation også bliver implementeret?

Mød blandt andet:

Dr Jonathan Silverman, University of Cambridge, tidligere præsident for European Association of Communication in Health Care (EACH) og en af ophavsmændene til Calgary-Cambridge guiden, der ligger til grund for kommunikationsundervisning på sundhedsuddannelser og sundhedsfaglige efteruddannelseskurser i Danmark og i flere andre lande.

Peter Martin, professor i klinisk kommunikation, direktør for ’Centre for Organisational Change in Person-Centred Healthcare’, Deakin University og adjungeret professor på SDU.