E-læring

FORBEREDELSE DAG 1

FORBEREDELSE DAG 2

FORBEREDELSE DAG 3

 

 


Kursusbeskrivelse

Formål
Formålet med kurset er at øge de kommunikative færdigheder knyttet til eksistentiel kommunikation.

Mål - opnået kompetence
At deltagerne

  • har viden om hvad eksistentiel kommunikation indebærer
  • kan anvende kommunikative færdigheder, der understøtter eksistentiel kommunikation
  • kan samtale med patienter og pårørende uden at have svar på rede hånd, men tværtimod være sammen med patienten i det åbne, dialogiske møde:
    • at etablere en fælles dagsorden/aftale for samtalen
    • at opfange hentydninger (clues), der kan danne udgangspunkt for eksistentielle temaer
    • at tage initiativ til at undersøge, om patienten eller den pårørende ønsker at tale om eksistentielle temaer
    • at være nærværende, empatisk og lyttende
    • at spørge til patientens værdier, overbevisninger, håb, tro, præferencer, bekymringer og ønsker
    • at anvende primært åbne spørgsmål
    • at dele egne tanker og overvejelser
    • at kunne give af sig selv, uden at miste sig selv
    • at kunne afslutte samtalen meningsfuldt
  • har øget viden om egne livsværdier for bedre at kunne møde patienten med hans/hendes værdier
  • har opnået viden og kompetencer relateret til åndelig omsorg

Målgruppe
Sundhedspersonale på SLB, der tidligere har været på 3-dages kurset: Klar tale

Forberedelse til kursusdagene
Det forventes, at deltagerne:

  • har læst den angivne litteratur forud for kurset
  • laver de angivne e-learning øvelser (forud for kurset og mellem de 3 kursusgange) og konkrete hjemmeopgaver

Kursusbevis
Forudsætningen for opnåelse af kursusbevis er:

  • at der max er 10% fravær under kurset
  • at kursisten laver de aftalte opgaver

Form og undervisningsprincipper
Der er tale om blended learning. Det vil sige både e-læring, hjemmeopgaver og fremmøde. Selve kurset varer 3 x 4 timer. Undervisningen foregår i små grupper på max. 8 personer. Høj grad af deltageraktivitet før og under kurset er en forudsætning.
Hovedvægten er lagt på aktiv deltagelse med refleksionsøvelser, redskabsorienteret kommunikationstræning (rollespil), teoretiske oplæg, videodemonstration og gruppedrøftelser.
Efter kurset følges op med (gensidig) supervision fra en ligestillet kollega på min. 2 samtaler, hvor temaet har eksistentiel karakter.

Undervisningstemaer

  • Hvad er eksistentiel kommunikation?
  • Egne livsværdier og eventuelle udfordringer med at tale om eksistentielle emner
  • Hvordan kommer vi i gang med at åbne op for eksistentielle emner, hvordan er vi tilstede i dem og hvordan kan de afrundes meningsfyldt?


Hvad får du ud af det som kursusdeltager?

  • Øgede evner til at møde patienterne som hele mennesker, på en dybere og værdiorienteret måde
  • Øgede evner til at turde give af dig selv, uden at brænde ud
  • Øget kendskab til dig selv
  • Øget fokus på de medmenneskelige aspekter i arbejdet som sundhedsprofessionel
  • Øget trivsel i arbejdet

Evaluering
Der foretages skriftlig deltagerevaluering på særlige evalueringsskemaer.

 


 

Litteratur og links

  • Ammentorp J, Bassett B; Dinesen J, Lau M. Den gode patientsamtale. Kap. 7 side: 101-108. Munksgaard 2016
  • Calgary Cambridge Guide (vedlagt)
  • Hvidt, NC. Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping 2007
  • Bache M & Østerberg B. At være i verden med kronisk sygdom. Dansk Psykologisk Forlag 2005

 

INDHOLD TIL UNDERVISERE

CFPK