Peter Martin er blevet tilknyttet som adjungeret professor

Professor Peter Martin fra Deakin University i Australien er pr. 1. september 2017 blevet tilknyttet Enhed for Sundhedstjenesteforskning som adjungeret professor. Nogle har måske oplevet Peter Martin, da han gæstede Sygehus Lillebælt i maj måned, hvor han bl.a. holdt oplæg omkring End of Life.

Deakin University er blandt verdens førende indenfor e-learning, hvilket ligger fint i tråd med det samarbejde Enhed for Sundhedstjenesteforskning har med Forskningsenheden for Almen Praksis (SDU) og Region Syddanmark omkring etableringen af en e-platform. Desuden arbejder både Peter og Enheden indenfor sundhedskommunikationsfeltet og det forventes derfor, at der kan opstå et udbytterigt samarbejde mellem Deakin University, Peter Martin og Enhed for Sundhedstjenesteforskning.

Læs nærmere om udnævnelsen og det fremtidige samarbejde her.