Center for Patientkommunikation

Center for Patientkommunikation har til opgave at inspirere og bidrage til kultur-, udviklings- og forskningsaktiviteter, der fremmer kommunikation mellem patient, pårørende og sundhedspersonale, med den hensigt at øge den enkelte patients sundhedskompetence og livskraft.

Med udgangspunkt i tværvidenskabelig forskning i patientkommunikation vil centeret levendegøre denne forskning i tæt dialog med patienter, pårørende og sundhedspersonale. Gennem systematisk implementeringsforskning vil centeret arbejde for at succesrige projekter efterfølgende finder anvendelse i klinikken.

Forskningen tager udgangspunkt i forskningsprogrammet ’Helbredende Patientkommunikation – relationer i bevægelse’. Et program, der bygger på den antagelse, at vi gennem specifikke kommunikative indsatser kan understøtte naturlige helende processer, og dermed medvirke til at øge den enkeltes livskraft.

Aktiviteterne i centeret vil koncentrere sig om den forskning der vedrører patientkommunikation, samt om det kulturskifte, der skal til, for at visionen ’patienten først’ kan udkrystallisere sig i alle kontakter mellem patienter, pårørende og personale.

Centeret skal:

  • Udvikle og tydeliggøre forskningsfeltet omkring patientkommunikation med udgangspunkt i forskningsplanen "Helbredende patientkommunikation - relationer i bevægelse"
  • Styrke brugerinddragelse 
  • Etablere og styrke samarbejdet omkring forskningsfeltet både på Sygehus Lillebælt, men også på tværs af hospitaler i Region Syddanmark
  • Bidrage til kulturforandring 

 

Eksempler på aktiviteter:

  • Videndeling via hjemmeside
  • Gå-hjem møder for personalet
  • "Kunsten at Kommunikere" konference - afholdes i lige årstal
  • Vejle Symposier - afholdes årligt
  • Workshops med patienter, pårørende, klinikere og forskere
  • Tæt samarbejde med Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet om vidensdeling

For at kvalificere aktiviteter under CFPK er der etableret et brugerpanel bestående af både patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle, fagpersoner og forskere. Du kan læse mere om brugerpanelet her.

 

Om vores forskning

Vores forskning er inspireret af tilgange indenfor sundhedsforskning og sundhedskommunikation, der forener de oprindelige to aspekter af patientbehandling: cure og healing

  • Cure, her oversat til behandling, fokuserer på handlinger relateret til at diagnosticere og kurere sygdom og/eller symptomer og opnå bedst mulig overlevelse
  • Healing, her oversat til helbredelse, har fokus på de handlinger, der har til formål at hjælpe det syge menneske tilbage til sit eget sunde selv – til det højest mulige niveau af sundhed og velvære (1)

Vores antagelser og hypoteser er især inspireret af ’Whole Person Care Programmet på McGill University i Montreal, hvor man i flere år har arbejdet med at forene de to tilgange.

Det er en tilgang til patientbehandling, hvor der er fokus på at opnå en balance imellem at forstå, hvad sygdommen gør ved kroppen, og hvad lidelsen gør ved patienten (2).

Det betyder, at man som behandler skal kunne håndtere begge tilgange for at kunne yde en helhedsorienteret patientbehandling.

Grundlæggende syn på sundhedsforskning


Vi arbejder ud fra hypotesen, 
at hvis vi forener de to tilgange (behandling og helbredelse), vil vi kunne frigøre ressourcer hos både patienter, pårørende og personale, der fremmer helbredelse.

I denne sammenhæng forstås helbredelse som praksisser, der har til formål at hjælpe den syge person til det højest mulige niveau af velbefindende (1).

Konsekvensen af denne tilgang til sundhedsvæsenets opgaver og de sundhedsprofessionelles roller er, at man i dag både skal kunne magte den kommunikation, der er relateret til behandlingen – men man forventes også i stigende grad at tage ansvar for den kommunikation, der er relateret til helbredelse.

Det er ikke metoder, der kan standardiseres, idet det kræver kompetencer, der skal trænes individuelt, med fokus på at man lærer sig selv at kende, sine følelser og reaktioner således, at man kan bruge sig selv i omsorgen for patienten (3). Samtidig er det vigtigt, at man er sig bevidst om og anerkender sin egen dødelighed og har en klar forståelse herfor (4). For at blive ’klædt på’ til denne opgave er der brug for systematisk træning af færdigheder som aktiv lytning, selv-refleksion og bevidsthed om egne non-verbale sprog m.m. (5-7).

“Physicians need to manage professional and personal stress to maintain their own health and wellbeing and to maximize their ability to provide quality health care to their patients”  Derek Puddester (8)

Forskningsresultater

Vi har siden 2007 initieret en række forskningsprojekter, der har haft til formål at øge sundhedspersonalets kommunikative kompetencer (9, 10) og forbedre patienternes udbytte af kommunikationen (11-13). På den baggrund er der bl.a. udviklet et kommunikationsprogram, der inkluderer kommunikationstræning af alle ansatte på Sygehus Lillebælt med patientkontakt (14). Det er et projekt, der inkluderer ca. 3500 medarbejdere og som har vist sig at kunne øge personalets self-efficacy og deres holdning til inddragelse af patienterne signifikant (15).

På baggrund af et randomiseret studie der inkluderede i alt 4349 patienter har vi vist, at patienter der får mulighed for at genhøre lydoptagelser af deres konsultationer i højere grad oplever at få deres informationsbehov tilfredsstillet og at blive inddraget i behandlingen. De er mere tilfredse med behandlingen og med deres relation til personalet (16, 17). Dette studie har givet anledning til videreudvikling af teknologien og til iværksættelse af et implementeringsstudie inkluderende patienter på både Sygehus Lillebælt og Odense Universitetshospital.

Der arbejdes sideløbende med afdækning af patientbehov (18, 19), metode udvikling i forhold til eksempelvis coaching (20, 21) og udvikling og validering af redskaber til monitorering af effekten (22, 23).


Udbredelse og samarbejde

Vores forskning i kommunikation har inspireret nationale og internationale kollegaer til at afprøve og/eller implementere lignende interventioner som eksempelvis på hospitalerne i Region Sjælland, en afdeling på Rigshospitalet, plejecentrene i Sønderborg kommune, Helse Bergen i Norge og Confluence Health Central Washington Hospital i USA.

Derudover arbejdes på videreudvikling og udbredelse af forskningen i samarbejde med vores samarbejdspartnere i Interreg projektet Prometheus, samt med bl.a.

Forskningsenheden for Almen Praksis SDU, Centre for Innovative Medical Technology (CIMT) OUH/SDU, Deakin University Australien og International Association for Communication in Healthcare (EACH)

Derudover er der et tæt samarbejde med Dansk Selskab for Kommunikation i Sundhedsvæsenet. Ligesom CFPK kontinuerligt sætter spot på kommunikation som arrangør af konferencerne ’Kunsten at kommunikere’ på Hindsgavl Slot hvert andet år og på de årlige Vejlesymposier.

 

Forskning i helbredelse

Den medicinske forskning tager stadig primært udgangspunkt i den biomedicinske tankegang, og der er derfor kun begrænset viden om de fysiologiske effekter af interventioner med en holistisk tilgang til patientbehandlingen.

Imidlertid er der efterhånden ret overbevisende effekter af patientcentreret kommunikation, når målet er velbefindende (wellbeing)(24-26). Flere nyere studier har således påvist fysiologiske effekter af kommunikationsinterventioner på meget konkrete effektmål som bl.a. reduceret langtidsblodsukker, øget immunrespons og afkortning af sygdomsløb (21, 27-31). Tilsvarende viser andre undersøgelser, hvordan elementer som tillid, respekt, udforskning af patientens værdier, positiv omtale af behandling samt det at yde tryghed og opmuntring, kan hjælpe med at aktivere placebolignende virkninger, der kan supplere og i nogle tilfælde måske endda erstatte medicinsk behandling (32, 33). Det er årsagssammenhænge, der dels kan forklares ved en bedre efterlevelse af behandlingen (adhærens) kombineret med en større oplevelse af kontrol og tilfredshed for patienten (34, 35).

Også betydningen af og evnen til tilknytning synes at kunne spille en væsentlig rolle. Således har en række nyere studier vist, at evnen til tilknytning – eller mangel på samme - tilsyneladende spiller en væsentlig rolle i forhold til oplevelse af symptomer og omfanget af den stressreaktion, som ofte følger med sygdom (36-38). Samtidig antages det, at det fysiologiske respons, der bliver aktiveret under stress, og de konsekvenser det har på vores immunsystem, når stressen er langvarig, kan prædisponere til eller forværre sygdomstilstande (39). Stress er her defineret som den individuelle oplevelse af usikkerhed om, hvad der kan gøres for at beskytte det fysiske, mentale eller sociale velbefindende (39). Studier indenfor dyreforskning bekræfter disse fund, idet de har kunnet påvise, at mindre omsorgsfuld pleje kan medføre gen-ekspression for stress og arteriosklerose (40, 41).